| |
Beskrivelse og billeder
Charmerende byhus i Bargemon Centrum. En gammel fransk lejlighed/byhus i ca. 500 år gammelt landsbyhus med dejlig stor terrasse og skyggefuld have med idyllisk udsigt mod syd.
Lejligheden er indrettet med fransk charme og indeholder: Entré, stue med spiseplads, sofaarrangement og pejs. Nyere køkken med alle faciliteter, incl. opvaskemaskine, badeværelse med brus og vaskemaskine. 2 soveværelser med "voksne" dobbeltsenge med nye og gode madrasser og masser af skabsplads. Glasudestue med udgang til stor sydvendt solterrasse (20 m2). Nedgang til have: 250 m2 egen skyggefuld have omkranset af den gamle bymur. Bemærk: Den gamle have er ingen prydhave, men solrig om formiddagen og dejlig funktionel og skyggefuld om eftermiddagen, når solen brænder midt på sommeren. Der er havemøbler både på terrasse og i haven samt 3 stk. solsenge - alle med hynder. Der er TV med franske programmer samt en dvd-afspiller..
Velegnet til 2-4 voksne eller lille familie med max. 2 børn. Mulighed for lån af babyseng. Der er lokalt et helt nyistandsat swimmingpool-anlæg i byen, ca. 300 m. fra lejligheden. Har åbent i juli og august.
Byhuset ligger 50 meter fra torvet ad en lille sidegade uden bilkørsel. Læs mere om middelalderbyen Bargemon under "Bargemon By" i menuen til højre.
|